Du kan med bestemte valg af farver og specielle farvekompositioner i dine kontoromgivelser forære dig selv større fokus og overskud til det daglige arbejde ved skrivebordet. Læs meget mere om farvenudging i det ny nummer af kontor-magasinet NINEtoFIVE.
Indretningsspecialisten Bettina Therese Møller har stor succes med at tilpasse større som mindre virksomheders fysiske rammer og arbejdsrum med sikre valg af balancerende farver, materialer, interiør, udsmykning og placeringer.
“Det er jo ubetinget farverne og farvesammensætningen, som påvirker os allermest og dybest, når vi træder ind i et rum. Det rigtige farvevalg, de rigtige sammensætninger på vægge og gulve er utrolig velegnede til at understøtte de daglige arbejdsprocesser, som du og dine kolleger og medarbejdere foretager i rummet.
Ikke mindst i virksomhedernes kontor- og arbejdsrum gælder det derfor om at søge ind til de rette farvebalancer, der kan “puffe” og hjælpe til at optimere trivslen og effektiviteten i lokalet,” siger Bettina Therese Møller til kontormagasinet NINEtoFIVE.
Hun gennemførte sidste vinter en gennemgribende designindretning af Danmarks største cateringsfirma Kokken og Jomfruens splinternye domicil i Tietgenbyen i Odense.
”Her deltog jeg i hele processen lige fra arkitektstadiet og fik bevilget fuldstændig frie hænder til at skabe, forme og farve virksomhedens 1.000 m² store kontor- og fællesrum, hvor adskillige af de enkelte lokaler var højloftede.
Blandt andet tildelte jeg direktør Henrik Nygaards kontor en mindre blå flade, mens hans mødelokale blev tonet i grålilla nuance, der er fantastisk god til at udtrykke begreber som strategi, kommunikation og beslutninger,” forklarer Bettina Therese Møller, der blandt andet har en marketing-baggrund i LEGO-koncernen.
Læs meget mere om hende og om farve-nudging i Magasinet NINEtoFIVE
Tjek her, hvis dit firma søger ledige kontorlejemål i Kongens Lyngby